Poko Panos mismatchede bikinier

Brasilianske Poko Panos aktuelle kollektion er en slags “mismatch” kollektion, hvor mange af bikinierne har bh’er og trusser som er meget forskellige. Detaljer og farver binder dog de mest mismatchede bikinidele sammen.

Som alle bikinier med brasiliansk ophav, er Poko Panos bikinier selvfølgelig ret minimale. Kollektionen indeholder hovedsagelig bh’er i bandeau stil, bh’er med bøjle og trekant-bh’er, samt trusser i brasiliansk snit.

Indianer bikinier fra Mara Hoffman

I 2012 har Mara Hoffman ladt sig inspirere af indianer kultur, og bikinierne fra brandets sommerkollektion er fyldt med farvefulde indianer inspirerede mønstre. To af årets store trends, de høje taljer og dyreprints, er på meget passende vis indkorporeret i kollektionens bikinier. Foruden bikinier og andet badetøj, indeholder kollektionen flere kaftaner og tunikaer, som er ideelle til brug over bikinien.