Artikler tagget med “3D-print”

N12 bikini – Det første 3D-printede Ready-To-Wear tøj

N12 bikinien er det første fuldstændig 3D-printede ready-to-wear tøj der til nu er udviklet, og dermed det første stykke 3D-printede tøj som du og jeg kan gå ud og købe. Før N12 bikinien blev 3D-printing af tøj kun brugt i forbindelse med eksperimenter og haute couture.

Da enderesultatet ved 3D-printing er et fast materiale, kræves der et stort udviklingsarbejde for at opnå et mønster/materiale der egner sig til at bruge i tøj. Continuum og Shapeways har samarbejdet om at skabe et mønster, som har de rette egenskaber til brug i deres N12 bikini.

N12 bikinien er designet ved hjælp af Rhino 3D CAD software, og printet i “Nylon 12”, som skabes ved hjælp af en såkaldt SLS 3D printing process. Bikinien er bygget op af mange små cirkler, der holdes sammen af tynde strenge. Denne konstruktion gør at  bikinien holder sin form samtidig som den er fleksibel.

Bikinien er delt op i flere dele, som sættes sammen ved hjælp af hægter, og således er der ingen brug for sømmer i bikinien.

Materialet “Nylon 12” lyder måske som et noget ubehagelig materiale at have tæt på huden, men i følge producenterne skulle det være vældig godt egnet til bikinier, da det er vandtæt, og efter sigende behageligt at have på når det er vådt.