Artikler tagget med “Tankinier”

Retro-inspireret badetøj fra Bombshell Bays

I den aktuelle udgave af Fjorde magazine, bliver det australske brand Bombshell Bays Hollywood Bungalow kollektion præsenteret, og magasinets photoshoot har fanget denne retro-inspirerede badetøjskollektions essens meget godt. Min absolut personlige favorit i denne kollektion, er den elegante “Miss Grace” bikini, med højtaljede bikinitrusser og bandeau bh.

Bombshell Bay designer badetøj der virker flatterende, skjuler “problemområder” og fremhæver kvindens former, uden at vise meget hud. Dækkende bikinier, badedragter og tankinier har derfor fast plads i Bombshell Bays kollektioner.

Aubade sommer 2011 – Baiser de Vénus

Aubade sommer 2011 – Blandt mange farverige bikinier i Aubades 2011 kollektion, finder vi Baiser de Vénus. Modellerne under dette navn skiller sig ud, både ved den fantastiske farve og det æstetiske design.

Noget af det herlige ved Aubade er, at der designes forskellige modeller til de forskellige looks, og det resulterer i at  Aubades kollektioner således får en række “underkollektioner”. Baiser de Vénus er en af disse underkollektioner, og indeholder tre typer bikini-bh’er, tre  type bikinitrusser, en kjole og en pareo, som er et lændeklæde/skørt fra Sydhavsøerne.

Baiser de Vénus fås i sort og “grenade”, en frisk og fyldig lilla farve. Hele kollektionen prydes af områder med tyl i tynde læg, samt vifter i tyl, der på afstand ligner sløjfer.

Baiser de Vénus bh’erne fås i 3/4 skål, fuld skål og halterneck, samt modellen “Sublim’up”, som er et lille kunstværk for sig selv.

Sublim’ups skåle er formet som trekante med bløde kante, og indrammes i yderkant af en vifte af tyl lagt i tynde læg. Sublim’up er virkelig æstetisk, men vil kun se godt ud på et par små og meget faste bryster. Modellen er nok hellere ikke specielt praktisk, og man skulle måske vurdere at have en dobbeltsidig tape ved hånden, når man bruger den.