Artikler tagget med "bøjle" - page 3

Perfect Tan bikini - Slip for hvide streger efter stropper med selvklæbende bikini

Med Perfect Tan Bikini slipper du for hvide streger efter stropper, da bikinierne fra Perfect Tan Bikini har et selvklæbende materiale indvendigt, som gør at bikinien kan sidde som den skal uden brug af stropper. Bikinierne kommer med stropper, som kan tages helt af, og det selvklæbende materiale aktiveres af kropsvarme. Her ses et udvalg af Perfect Tan Bikinis 2012 kollektion.

SHE Glamour bikinier

SHE’s Glamour kollektion byder på en række enkle delikate bikinier med yndige detaljer, bl.a. i form af rynkeeffekt og metaldetaljer. I den aktuelle Glamour kollektion er der ikke brugt mange farver, og de fleste af kollektionens bikinier er råhvide eller sorte.

Aubade sommer 2011 - Baiser de Vénus

Aubade sommer 2011 - Blandt mange farverige bikinier i Aubades 2011 kollektion, finder vi Baiser de Vénus. Modellerne under dette navn skiller sig ud, både ved den fantastiske farve og det æstetiske design. Noget af det herlige ved Aubade er, at der designes forskellige modeller til de forskellige looks, og det resulterer i at  Aubades kollektioner således får en række “underkollektioner”. Baiser de Vénus er en af disse underkollektioner, og indeholder tre typer bikini-bh’er, tre  type bikinitrusser, en kjole og en pareo, som er et lændeklæde/skørt fra Sydhavsøerne. Baiser de Vénus fås i sort og “grenade”, en frisk og fyldig lilla farve. Hele kollektionen prydes af områder med tyl i tynde læg, samt vifter i tyl, der på afstand ligner sløjfer. Baiser de Vénus bh’erne fås i 3/4 skål, fuld skål og halterneck, samt modellen “Sublim’up”, som er et lille kunstværk for sig selv. Sublim’ups skåle er formet som trekante med bløde kante, og indrammes i yderkant af en vifte af tyl lagt i tynde læg. Sublim’up er virkelig æstetisk, men vil kun se godt ud på et par små og meget faste bryster. Modellen er nok hellere ikke specielt praktisk, og man skulle måske vurdere at have en dobbeltsidig tape ved hånden, når man bruger den.

Agent Provocateur bikinier - Sommer 2011

Agent Provocateur er et brand der ved hvordan man designer noget der både er sødt og sexet på en gang. Her er et udvalg af Agent Provocateurs bikinier for sommeren 2011. Bikini i bandeau stil, med prikker, blonder og sløjfer. Grænsen mellem bikini og lingeri er ikke altid så stor for Agent Provocateur! Bikini med inspiration fra 60’erne. Bh’en har formede skåle uden sømmer. Fås i afbildede “cerise” og sort. Bikinidesign inspireret af jeans. Bikinitrusse i hipster-facon, med detaljer som bæltestropper, lommer bagpå, “denimsømmer” og en guldknap foran.