Artikler tagget med "bandeau" - page 4

Caffé Swimwear - Komfortable og flatterende bikinier

Det colombianske bikini brand Caffé Swimwear er et brand der lægger stolthed i at producere komfortable og flatterende bikinier med god støtte. Bikinierne håndlaves med så få synlige sømmer som muligt i dobbelt lag blød trikot, hvilket giver god støtte og ingen generende sømmer. Ideen er at man nærmest ikke skal mærke at man har bikinierne på. Her er et udvalg af Caffés 2012 kollektion, en kollektion lavet i en blanding af ensfarvede stoffer og mønstrede stoffer, med guldfarvede metalaccessories.

SHE Glamour bikinier

SHE’s Glamour kollektion byder på en række enkle delikate bikinier med yndige detaljer, bl.a. i form af rynkeeffekt og metaldetaljer. I den aktuelle Glamour kollektion er der ikke brugt mange farver, og de fleste af kollektionens bikinier er råhvide eller sorte.

Michael Kors - Bikinier med læderdetaljer

Noget af Michael Kors badetøjskollektion prydes med læderdetaljer i form af små læderbælter med sølvfarvede spænder. En af bikinierne er en bandeau bikini i strålende gul farve. Denne bikinis trusse er samlet med smalle læderbælter i begge sider, og bandeau bh’en er prydet med samme detalje midt foran. Den anden bikinimodel er en halterneck bikini, med lavtaljede trusser. Både bikiniens trusse og bh har læderbælte detaljer midt foran, og er kantet med et bredt beige bånd. Små læderdetaljer er placeret hvor bagstykket af bikinien møder båndet, der samler trussens for- og bagstykke, samt hvor bh-skålene fæstes til halterneck stroppen. Halterneck bikinien findes i mørk blå med brunt læder, og i hvid med lyst læder. Stoffet i begge bikinier er lavet i nylon og spandex, som gør den blød og behagelig. Læderdetaljerne gør det dog noget risikabelt at gå i andet med den.