Artikler tagget med "trekant-bh" - page 5

Agent Provocateur bikinier - Sommer 2011

Agent Provocateur er et brand der ved hvordan man designer noget der både er sødt og sexet på en gang. Her er et udvalg af Agent Provocateurs bikinier for sommeren 2011. Bikini i bandeau stil, med prikker, blonder og sløjfer. Grænsen mellem bikini og lingeri er ikke altid så stor for Agent Provocateur! Bikini med inspiration fra 60’erne. Bh’en har formede skåle uden sømmer. Fås i afbildede “cerise” og sort. Bikinidesign inspireret af jeans. Bikinitrusse i hipster-facon, med detaljer som bæltestropper, lommer bagpå, “denimsømmer” og en guldknap foran.

John Galliano bikinier 2011

John Galliano har som altid sans for detaljer, og spændende detaljer finder vi selvfølgelig også i Gallianos bikinier for sommeren 2011. Flere af bikinierne er prydet med spænder og kollektionen er fuld af friske farver. Galliano er en af flere designere der, i de kommende sæsoner, bruger typografi i sine mønstre.

True Religion 2011 bikinier - Metaldetaljer og broderi

Bikinier er ikke det første man forbinder med True Religion, men brandet har kommet langt siden det i 2002 blev grundlagt med fokus på jeans og denim. True Religion har ekspanderet, og designer nu også parfume, tilbehør, tøj og badetøj. Deres badetøjskollektion for sommeren 2011 indeholder en række bikinier, som prydes med broderi, metaldetaljer, nitter og glinsende læderagtige stoffer.